Vi lærer hinanden at kende, jeg fortæller lidt om mine tanker med podcasten, og så slutter vi af med at høre digtet Opstandelse. Det bliver hyggeligt!
Opstandelse
Der er en have, der lyser.
Efter mørket, der blev mørkere og mørkest.
Er der en have, der lyser.
Efter den sidste dråbe af lys er vredet ud af nattehimlen.
Er der en have, der lyser.
Efter slag blev til vold blev til død.
Og endnu længere.
Bryder et lys igennem.
Fra en gudsforladt tømrer på planker.
Fra en gravhule, hvor Han ikke er.
Udgår et lys.
Og skyggerne fra det lys, er som at se ind i solen.
Som en smilende præst i Sydafrika.
Som en mild mor, der serverer ris i Calcutta.
Som når alt håb endegyldig er ude: Håb. Opstand.
Det er myte. Det er mere end myte.
Det er begivenhed. Det er mere end begivenhed.
Det er her, det krydser.
Hvor livet bliver eventyrligt og derfor virkeligt. Eller omvendt.
Hvor garderobeskabe opfører sig mærkeligt, hvor der er en kamp at kæmpe og et lejrbål at tænde i Nangiala.
Hvor alt er helt nyt.
Det er exodus.
Det er ikke en udfrielse.
Det er en indfrielse.
Det er en frisættelse.
Indsættelse. Her.
Det er en frihed til at være i verden.
Elske verden.
Det er fysisk.
Thomas.
*
Bare gør dit indtryk
Dit indryk
Med skeptikerens udtryk
Et gud-tryk
Behøver ik’ få fingeren ud, knægt
Bare sæt fingeren på det ømme sted
Vi’ en skeptiker-slægt
Som føler ind og føler med.
*
Det er fysisk.
Voldsomt fysisk.
Det er Himlen.
Den falder ned om ørene på os. Nu.
Det er et hvedekorn.
Det giver efter.
Horisonter smelter.
Forhæng flænges.
Mure falder.
The Matrix i eksplosion.
Laviner og lyshav af liv i overflod.
Døden, der vrider sig i dødssmerte.
Strukturer forsvinder og glider i alle retninger.
Det er umådeligt umåleligt.
Men ikke kaos. Kosmos.
Ting bliver sat på plads
Rejst op.
Opstand.
Opstandelse.
