Vi går bag om digtet Død for mig. Og finder en helt særlig far. Og et helt særligt kram.
Læs mere her:
– Den fortabte søn vender hjem, Henri J. M. Nouwen, 2004
– Charlie Mackesys Prodigal Son: https://shop.charliemackesy.com/item/prodigal-son/print
Du er død for mig
”Nogle gange ville jeg bare ønske du var død”.
Det var nogenlunde sådan ordene faldt.
Du husker sikkert selv, hvordan det lød.
For du sad helt stille, mens jeg fik fortalt,
om mit begær efter at sprænge alle rammer,
gå længere ud, end hvor isen den er tynd,
og stå og kigge på mens alt går op i flammer,
aldrig stoppe op og tænke: ”Det var synd!”
Bare feste li’som om vi var udødelige.
ind til længslen er kvalm og alt for mæt.
Bare feste, som om vi kun var kødelige.
Gi’ fortabt og sætte resten på ét bræt.
”Men det bli’r dyrt, jeg skal bruge dine penge.”,
De sidste ord, du fik, før jeg gav mig på vej.
Halvdelen af alt, du har bygget op så længe.
gav du mig med, da jeg rejste væk fra dig.
Du ga’ mig ikke tid til noget som helst inden,
du krammed’ bare hver smule luft ud af mit liv,
og så gav du mig et varmt kys på kinden.
Jeg fik vist ik’ engang fremstammet et: ”Tilgiv!”
Jeg ku’ se blodet banke hårdt i dine årer
Du havde løbet som jeg ved snart ikke hvad.
Og langsomt druknede du mig i en flod af tårer
Jeg har vidst aldrig set nogen, der var så glad.
Der sidder alle dine rigtige venner
Og der er fest og vin og verdensklassemad
Jeg hilser på et hav af udstrakte hænder
og dit ansigt er så pavestolt og -glad.
Hvilken Gud, hvilken Far, hvilken Mester!
Du, som altid møder os med åben favn.
Med glædesfulde milde øjne og med fester
Gud, barmhjertighed og nåde er Dit navn.
