Dropindåb bliver stadig mere populært og for sognepræst Annette Molin Brautsch på Frederiksberg bliver det ved at være bevægende, fordi det er en handling, der betyder noget for den, der kommer til kirken for at blive døbt, uanset alder. Det er en gave, mener hun, en julegave, en genfødsel, som hun kalder dåben, som også julen er en fejring af en fødsel af et barn, af alle børn, af alle mennesker, men midt om natten, når hun sidder med det spæde barn, kommer noget andet på besøg. Hvad?
Hør Annette Molin Brautsch tale om hvad det at være troende og teolog gøre ved det at være gravid og få og have børn – når nu kernefortællingen i kristendommen netop er en fødsel.
Det er ikke den vinkel, der oftest tales om, når vi taler tro, men her til jul og midt i en samfundsdebat om moderskabet får Annette Molin Brautsch understreget, at det ikke er den enkelte af os, der kan planlægge at få et barn, som så er vores projekt eller ejendom, nej, børnene er sig selv og samtidig en del af den store menneskehed, som vi også selv er det.
Det minder julens fortælling om Josefs delte faderskab med Gud, Marias moderskab og Jesu fødsel os om. Som vi også kan mindes vores egen skrøbelighed og dødelighed når vi som Annette Molin Brautsch husker tilbage på at sidde med et nyfødt barn midt om natten – alene i mørket.
