En bog, der giver et unikt indblik i mennesker, der kæmper med hjemløshed, misbrug og ensomhed. Bogen er skrevet af gadediakon Kamilla Maria Jakobsen med flere bidrag af kunstnere og digtere, der har været i berøring med livet på kanten.
Kamilla opsøger de mennesker, som de fleste går forbi.   

“Når jeg tager ud på gaden, er jeg gæst. Her møder jeg mennesker, der udvider mit hjerte mere end noget andet. Min vigtigste opgave er nærvær. På gaden opdager jeg, at vi ikke er så forskellige. Nogle længes efter et hjem, men vi længes alle efter at finde hjem.”

Bogen indeholder samtaler, essays, digte og kunst, der formidler livet i al dets skrøbelighed og skønhed. Den inspirerer til, hvordan vi kan være medmennesker for hinanden.  

Samtaler

Her er samtaler om sorg, vendepunkter, håb og tro. Vi møder blandt andre Allan, der fortæller om livet på gaden og i fængslet, og Henrik, der er blevet stoffri og har fået kontakt til sin datter. Leah deler sine erfaringer som pårørende til et menneske, der kæmper med misbrug. 

Samtalerne giver også et indblik i de særlige venskaber, som opstår mellem Kamilla og dem hun møder, og den betydning relationen har: 
“Før tænkte jeg, at jeg bare er en narkoman. Du har fået mig til at se, at jeg er mere. Du har fået mig til at føle mig set. Du har fået mig til at føle, at jeg er, som jeg er. Det kan godt være, at jeg tager stoffer, men det er ikke, den jeg er.”
(Adam)